Børsnoteringer Danmark

First North vs. NASDAQ

First North vs. NASDAQ

Forskellen på First North og hovedbørsen, den københavnske Fondsbørs, lægger vigtigst af alt i kriterierne for at blive optaget og dermed også hvilke selskaber, der ender på den ene frem for den anden.

Fondsbørsen har siden 2005 været under det svenske børsnoterede selskab OMX, der i 2008 fusionerede med amerikanske NASDAQ og blev til NASDAQ OMX Group Inc. Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) vil ofte ikke opfylde kriterierne for at blive børsnoteret på fondsbørsen, og selv hvis de gør, er det ikke sikkert, at de vil drage fordel af det. Her kommer Danmarks hidtil eneste alternative markedsplads ind i billedet. First North, en minibørs ejet af NASDAQ OMX, hører under hovedbørsen, men er tiltænkt mindre nordiske selskaber, inden de er store nok til at notere sig på Fondsbørsen. Den væsentligste forskel er, at de i First North er underlagt lempeligere udstederkrav (dvs. færre krav for at komme på børsen) og mindre byrdefulde regler end selskaber på Fondsbørsen. Resultatet er en børs med nemmere adgang for SMV’er, og muligheder for risikofyldte investeringsmuligheder med store gevinster for investorer.

Forskellen på virksomhederne på de to børser

Virksomhederne på First North er kendetegnet ved at være små selskaber i vækst med substantielle fremtidsudsigter. SMV’er vil ofte ikke opfylde de formelle krav for at blive optaget og have gode fremtidsudsiger på fondsbørsen. Det skyldes blandt andet krav om virksomhedens alder, sammensætningen af ledelsen og samt håndhævelsen af reglerne, som et selskab er underlagt, så længe det er på Fondsbørsen. First North er derfor især attraktivt for SMV’er, der ønsker fordelene og mulighederne ved at være børsnoteret uden at leve op til de mange krav på de regulerede markeder.

Small-cap, mid-cap og large-cap

Når man inddeler børsnoterede virksomheder i kategorier, kan man ikke undgå at støde på begreberne small-cap, mid-cap og large-cap aktier. ”Cap” refererer til ”market capitalization”, som er værdien af samtlige udestående aktier i selskabet. Cap-opdelingen vurderer altså selskabernes markedsværdi, hvor de mindre selskaber på børsen vil være small-cap, de mellemstore mid-cap og de største large-cap. Generelt siger man at Large-cap selskaber er mindre risikofyldte at investere i, da deres størrelse betyder, at de er stabile i drift og potentiale. At investere i small-cap selskaberne indebærer så naturligvis den største risiko, men medfører samtidig potentiale for store positive afkast. Mid-cap ligger midt i mellem i de. SMV’erne der ender på First North er ikke store nok til at kategoriseres under Cap-opdelingen.

Overvejelser for Investorer

Fordi selskaberne på First North er mindre end small-cap virksomhederne på Fondsbørsen, er der endnu større risiko involveret ved at investere i dem. Til gengæld betyder større risiko også større potentiel gevinst, og derfor er First North altså attraktivt for både SMV’er og investorer, da SMV’erne møder gode muligheder for at skaffe kapital, og investorerne vil have store positive afkast i vente ved den rette investering. First North er desuden et godt sted at investere, hvis man vil støtte SMV’er og deres plads på det danske børsmarked.

 

Fordele ved at investere på First North

Den væsentligste fordel ved at smide penge efter SMV’er på First North er det store afkastpotentiale, der ligger i denne slags investeringer. Det kræver dog, at man væbner sig med tålmodighed, for der vil ikke være udbytte natten over – tværtimod vil det ofte være en lang proces, da man smider penge i selskabet tidligt i dets levetid. Dets tidligere man investerer i en vækstvirksomhed, dets større er sandsynligheden for en værdifuld investering, da man altså således smider få penge efter aktier, hvis værdi kun stiger. Ydermere vil virksomhederne på First North have større fleksibilitet, da de ikke skal opfylde den samme grad af regler og reguleringer, og det kan selvfølgelig også være en fordel ift. vækst og udvidelse. Med en langsigtet strategi og med øje for virksomheder med potentiale, kan investorer altså se frem til store gevinster ved investeringer på First North.

 

Ulemper ved at investere på First North

På den anden side betyder de færre krav til selskaberne på First North, at de ikke er kvalitetsstemplet på samme måde som Fondsbørsens selskaber. Derudover kan det være svært at forudse, hvilke selskaber der vil klare sig godt i fremtiden, og hvilke der falder igennem. Man kan dog øge chancerne for succes med en ordentlig investeringsstrategi. Først og fremmest er det vigtigt at sætte sig ind i virksomhederne på First North. Det indebærer blandt andet at sætte sig ind i selskabernes fremtidsplaner, ledelse og markederne, de forsøger at cementere sig i. Ydermere vil det være en fordel at sprede sine investeringer i flere forskellige selskaber og dermed øge chancerne for, at en af disse resulterer i ekstraordinært afkast.

 

Opsummerende

First North og Fondsbørsen er for forskellige spillere. First North er for SMV’er, der endnu ikke er store nok til at notere sig på Fondsbørsen, og for Investorer, der ønsker at begive sig ud i højrisikoinvesteringer med potentielt enorme gevinster. Fondsbørsen er på den anden side for selskaber, der i højere grad er cementeret på markedet.