Aktiehandel før og under en børsnotering (herunder Aktieovertegning)
Efter en børsnotering kan aktier frit handles på aktiemarkedet. Før dette kan ske, er der dog en række andre processer ligeledes vedrørende aktiehandel, der sætter det hele i gang.
Pre-IPO (forudhandel)
Før en børsnotering vil et selskab ofte sælge det, der kaldes pre-IPO-aktier. Denne forudshandel foregår, da det kan være nødvendigt at have investorer med op til børsnoteringen. Det vil her typisk være nødvendigt for investorerne at smide forholdsvis store beløb efter aktierne, eksempelvis 50.000 kr. eller 200.000 kr. (alt afhængig af selskabets størrelse, type og forretningsmodel), men de vil til gengæld betale mindre, end hvad aktierne kommer til at koste efter børsnoteringen. Der er dog også associeret en større risiko ved at investere i unoterede aktier, da de netop endnu ikke kan handles med åbent på markedet.
Forhåndstegning
Man kan sammenligne en forhåndstegning med at forudbestille en vare. Ved forhåndstegninger får selskabet, der inden længe skal børsnoteres, en række professionelle investorer til at skrive under på, at de vil købe store portioner af aktierne. Der kan opstå tilfælde, hvor interessen for at forhåndstegne i en virksomhed er så stor, at virksomheden ikke sælger antallet af efterspurgte aktier, da der ellers ikke ville være flere aktier at tegne i tegningsperioden. På den måde forhindrer man, at enkelte stærke private og institutionelle investorer får hele udbyttet.
Det kan være en fordel for både investorer og selskabet med forhåndstegninger. Selskabet sikrer på forhånd at akkumulere en del af den ønskede kapital, og aktierne vil få en væsentlig startværdi pga. den tidlige interesse. Derudover vil det skabe yderligere efterspørgsel allerede inden børsnoteringen. Investorerne, der forhåndstegner, vil desuden ikke støde på problemer med overtegninger, da forhåndstegninger trumfer dette.
Tegningsperiode
Ved en børsnotering skal et selskab på et tidspunkt offentligøre detaljer om blandt andet antal af aktier der bliver udstedt, prisen på aktierne og datoen på første handelsdag. Fra datoen disse informationer offentliggøres starter ”tegningsperioden”, der varer i 14 dage. I tegningsperioden kan enhver, der ønsker at have aktier i selskabet, tegne så mange de vil. De udfylder en tegningsblanket, hvor der står antal af aktier, de ønsker at tegne, og aflevere den til enten deres bank eller børsmægler. Efter tegningsperioden vil selskabet fordele dets aktier, men på grund af overtegning, er det ikke altid, at man får lov til at købe antallet af aktier, som man originalt tegnede.
Overtegninger
En overtegning betyder, at der er blevet solgt flere aktier, end der er udstedt. Et selskab kan ikke styre, hvor mange, der ønsker at investere i dem, og overtegninger er derfor rethyppige. Ved en overtegning, vil selskabet i samarbejde med dets rådgivere nå frem til, hvordan aktierne skal fordeles. I nogle tilfælde vil man nå frem til et minimumsbeløb, som alle skal modtage, mens man i andre situationer vil fordele aktierne proportionelt ift. mængden af penge diverse investorer har smidt efter dem. I sidstnævnte tilfælde vil man i en situation, hvor der er tegnet 3 gange for mange aktier, for eksempel kun sælge aktier til en værdi på 50.000 til en investor, der egentlig tegnede for 150.000.
Nyemission
Inden for en årrække efter børsnoteringen, vil selskabet ofte stå i en situation, hvor det har brug for penge til eksempelvis at vækste yderligere. De kan i så fald udstede nye aktier, hvilket man kalder en nyemission. Når dette sker, vil de eksisterende aktionærer ofte have eksklusive rettigheder til en andel af de nye aktier, hvis de ønsker det. Dette kaldes for tegningsretter, og disse aktionærer er således sikret et vist antal ønskede aktier. Tegningsretter kan dog ligeledes sælges – præcis ligesom aktier.
Aktiehandel efter børsnoteringen
Efter børsnoteringen håber alle investorerne naturligvis på, at aktiekursen stiger, så aktierne er mere værd, end da de tegnede dem. Nu kan aktierne fri handles på aktiemarkedet, og som selskabet opnår fremskridt, støder i problemer og generelt udvikler sig vil aktiekursen stige og falde i takt til.
