Hvad betyder det at være børsnoteret
Når et selskab bliver børsnoteret, menes der, at det bliver registreret på en fondsbørs, hvorefter dets aktier kan købes og sælges på børsen. Aktierne kan frit handles på børsen, og kursen vil stige eller falde på baggrund af udbud og efterspørgsel.
Kort sagt er en børs eller fondsbørs en markedsplads for handel af værdipapirer som aktier og obligationer. Når en virksomhed børsnoteres, vil de eksisterende ejere sælge hele eller dele af deres aktiebeholdning – også det man kalder en emission af aktie – så ejerskabet dermed spredes ud over flere aktionærer end før børsnoteringen. Selskabet vil ofte få brug for institutionelle og/eller private investorer til at give det et godt ry, så der er stor nok interesse fra potentielle aktionærer, når det indtræder på aktiemarkedet. Man siger her, at selskabet bliver ”blåstemplet” og herigennem opnår den nødvendige troværdighed for at klare sig godt efter børsnoteringen.
Sådan er det at være et børsnoteret selskab
Et børsnoteret selskab skal dele langt mere om sin forretning end privatejede selskaber. Det forlanger selvfølgelig en gennemtænkt allokering af ressourcer og arbejdskræft for at opnå den nødvendige bevågenhed, men giver samtidig adgang til de mange finansielle og forretningsmæssige gevinster, man som børsnoteret selskab vil få adgang til. Den nødvendige transparens, som selskabets organisation skal imødekomme, vil være naturlig og nem, når det godt, men det er altså vigtigt at efterleve de samme spilleregler, når forretningen støder på udfordringer. Dette kan være et pres, men vil samtidig fordre fokuseret professionalisme både fra ledelsen og medarbejdere.
Oplysningsforpligtelsen
Der følger en række oplysningsforpligtigelser som børsnoreret selskab, der er essentielle at overholde. De falder som udgangspunkt ind under kategorierne ”løbende oplysningsforpligtelse” og ”særlige oplysningsforpligtelser”.
Løbende oplysningsforpligtigelse
Den løbende oplysningsforpligtelse forlanger selskabet at hurtigst muligt dele oplysninger kaldet for ”intern viden”; det betyder oplysninger, der vedrører selskabet og vil kunne påvirke aktiekursen mærkbart. Det er vigtigt for selskabet at identificere denne type af oplysninger samt finde ud af, hvor i selskabet de opstår. Det skal etablere procedurer til alt dette, der sikrer en struktureret strøm af de rette oplysninger– også fra eventuelle datterselskaber.
Særlige oplysningsforpligtelser
De særlige oplysningsforpligtelser dækker over en lang række ting, men er for eksempel, at selskabet skal offentliggøre indkaldelse til generelforsamling samt rapportere forløbet af samme. Desforuden skal udskiftning i ledelse eller reviser samt indledning af programmer, der kan påvirke aktierne, offentliggøres.
Til kommunikation af relevante oplysninger dannes der i større selskaber ofte en IR-funktion (”Investor Relations”), hvis opgave bliver at håndhæve et stringent informationsflow og videreformidling af relevante oplysninger til aktionærer, potentielle investorer, analytikere samt andre relevante aktører. I mindre selskaber kan denne funktion varetages af eksempelvis selskabets CFO. I alle tilfælde er det vigtigt at selskabet har en tydelig politik verørende, hvordan og hvornår de relevante oplysninger skal videregives, samt hvorledes denne proces optimeres i krisesituationer og andre specielle forhold.
Forhold til markedet og investorer
Langt de fleste børsnoterede selskaber offentliggør fremtidsforventninger og målsætninger for at holde og skabe interesse blandt nutidige og potentielle aktionærer. Dette skal foregå igennem empiribaserede rapporter, da det kan påvirke aktierne negativt, hvis selskabet eksempelvis bliver nødt til at nedjustere forventninger af flere omgange.
De årlige og halvårlige rapporter er et vigtigt aspekt af at sikre det høje informationsniveau, men derudover kan møder og konferencer være et særligt effektivt redskab til at informere og engagere. Med konferencer, møder og fokusdage kan selskabet holde investorer og analytikere opdaterede på en engagerende måde, der også vil være givende for selskabet.
Som det nok fremgår, er det altså både omfattende og ressourcekrævende at være et børsnoteret selskab, men er dette kan meget vel være den rette vej alligevel. Både finansielle og forretningsmæssige muligheder venter et børsnoteret selskab, og det kan være en gevinst for både ledelsen og medarbejdere.
hvordan foregår en børsnotering
En børsintroduktion er en lang og kompliceret affære, da det er af største betydning for et selskabs efterfølgende succes at processen er planlagt ned til den mindste detalje. Selskabet skal fremstå stærkt og struktureret, målrettet i dets fremtidsudsigter samt justeringsberedt til de nye forhold. Dette kræver en dygtig ledelse, der både har ”orden i penalhuset” og en skudsikker plan for selskabets fortsatte forretning. Desforuden skal børsnoterede virksomheder opfylde en række strenge krav til halvårlig og årlige rapporter, hvorfor det er vigtigt med en grundig forberedelse heraf. De strenge krav til rapportering reducerer den asymmetriske information mellem selskabet og dets aktionærer, så selskabet altså fremadrettet står ”nøgen” foran både aktionærer og pressen. Hvis der er uorden i ledelsen, eller hvis selskabet lider af ufokuseret fremdrift, vil man derfor hurtigt kunne opleve et dyk i markedsværdien, hvorimod det modsatte vil engagere både aktionærer og potentielle investorer.
Forberedelse
Selve børsprocessen er en intens og ressourcekrævende periode for selskabet. Det tager cirka 6-9 måneder og indebærer en række andre aktører. Selskabet vil oftest modtage rådgivning fra en investeringsbank, der hjælper med at få overblik over selskabets infrastruktur og præstationer, lave rapporter og planlægning samt angive en passende værdiansættelse. Selskabet skal være forberedt på en række finansielle forberedelse, der indebærer etablering af diverse funktioner og procedurer, som skal sikre, at selskabet kan efterleve de nye krav til aflæggelse af regnskaber mv.
Selskabet skal nå frem til typen af udbud, der ønskes. Her kan der være tale om salg af eksisterende aktier, udstedelse af nye aktier eller en kombination af begge løsninger. Der skal dernæst besluttes, om selskabet skal noteres i Danmark eller udlandet, og om det skal være First North eller hovedmarkedet.
Prospekt og virksomhedsbeskrivelse.
Inden selskabet kan børsnoteres, skal det udarbejde et prospekt eller en virksomhedsbeskrivelse. De to minder om hinanden, og den væsentligste forskel er, at et prospekt skal godkendes af Finansministeriet, hvilket virksomhedsbeskrivelsen slipper for. Hvis selskabet skal optages på First North frem for hovedmarkedet og udbuddet af aktier ikke overstiger EUR 5 mio., skal selskabet lave en virksomhedsbeskrivelse– og ellers er det et prospekt. Både prospektet og virksomhedsbeskrivelsen er en struktureret fremstilling af virksomheden, der skal oplyse mulige investorer om virksomheden og de udbudte aktier. Den skal oplyse om de involverede risici forbundet med at investere i selskabet, samt give en detaljeret beskrivelse af selskabets forretningsområder, ledelse mv. Prospektet skal udarbejdes af selskabet og er en længere proces, der ofte tager 4-6 måneder at forberede og skrive samt ca. 2 måneder at få godkendt.
Fra selskabets synspunkt vil prospektet/virksomhedsbeskrivelsen desuden fungere som en slags salgsmateriale. Der er her mulighed for at fremvise, hvad man kan, og appellere til en så bred målgruppe af investorer som muligt. Som en del af arbejdet vil man i den sammenhæng udarbejde en forretningsplan, der kommer til at få stor indflydelse på værdiansættelsen af selskabet. Tiltrækning af investorer er vigtigt og allerede et halvt til helt år før børsnoteringen, kan det være gavnligt at kontakte relevante investorer for at finde ud af, hvordan markedet reagerer på det.
Andre krav
Foruden prospektet eller virksomhedsbeskrivelsen er der en række andre krav, der som udgangspunkt skal opfyldes, før et selskab kan børsnoteres. Selskabet skal have lavet årsrapporter i mindst tre år op til børsnotering, det skal være rentabelt og evne at producere overskud, samt kunne påvise at have kapital til at drive planlagt forretning i 12 måneder frem. Derudover skal selskabet sikre, at der er et passende udbud og efterspørgsel efter aktierne. Det gør det ved at have et tilpas antal aktionærer og et tilstrækkeligt stort antal aktier fordelt i offentligheden; det betyder som udgangspunkt, at 25 procent af aktierne skal være ejet af forskellige aktionærer, der hver ejer mindre end 10 procent, samt selskabet har mindst 500 aktionærer– og gerne flere. Desuden skal den forventede kursværdi på aktierne gerne være mindst 1 mio. euro.
Det vigtigste våben
Et selskab, der overvejer at børsnoteres, har en masse forberedelse foran sig, og det kan derfor være en god ide at kontakte advokat og bank for forretningsmæssig og finansiel rådgivning. Med den rette forberedelse kan det blive en både billig og positiv oplevelse for selskabet, der fører forretningen til det næste niveau. Dette gør sig ikke kun gældende for store selskaber, men også små og mellemstore virksomheder (SMV’er) kan få meget ud af at blive børsnoteret. Danmark har været notorisk bagud på denne front, men de senere år har vist, at også SMV’er kan nyde godt af at tage skridtet mod børsnotering.
Afnotering
Skal et selskab afnoteres, kræver det at flertal af aktionærerne vil det. Ofte vil det være mindst 90 procent af aktionærerne, der går med til det, og de skal så tvangsindløse de resterende 10 procent til markedsværdi. En anden årsag til at et selskab afnoteres, kan være fordi det ikke længere opfylder kravene for at være børsnoteret.
