Hvorfor skal man børsnoteres?
Der kan være mange årsager bag en børsnotering. En børsnotering giver mulighed for at akkumulere store mængder kapital, medfører god PR-værdi og er et kvalitetsstempel i sig selv. Ydermere kan det være en mulighed for medlemmer af ledelsen at afhænde deres andel af selskabet, hvis de ikke ønsker at være en del af det mere (dette ses ofte ved familieforetagende – eksempelvis Flügger).
Især for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) vil det være et væsentligt dilemma, hvorvidt det er en fordel eller ej at blive børsnoteret. Dette er på mange måder et selskabsspecifikt spørgsmål, men er omstændighederne de rigtige og strategien på plads, kan en børsnotering give gevinst i en lang række aspekter. Vi vil i denne artikel give et overskueligt overblik over nogle af de centrale fordele ved børsnotering samt potentielle ulemper, der nødvendigvis også medfølger.
Finansielle og forretningsmæssige fordele
Et børsnoteret selskab får først og fremmes mulighed for at akkumulere store mængder kapital på kort tid. Det vil således kun hæve dets egenkapital, som er selskabets samlede aktiver, der ikke er finansieret gennem fremmedkapital. Dette skyldes hovedsageligt, at et børsnoteret selskab vil være langt mere eftertragtet end et privat, da der er mindre risiko forbundet med at investere i dets aktier. Når en investor smider penge efter et privat selskab, er der ingen vej tilbage, hvorimod aktier i et børsnoteret selskab vil kunne sælges på børsen igen. Denne likviditet, som det kaldes, gør investorer mere tilbøjelige til at smide flere penge efter forretningsmuligheder, og samtidig kan denne interesse skabe konkurrence mellem forskellige investorer. Mange selskaber vil opleve, at deres værdiansættelse stiger drastisk, da selskabets værd som børsnoteret netop bliver bedømt på, hvor succesfuld forretningen er. Det er også fordelagtigt for aktionærer, at de altid ved, hvor meget deres aktier er værd. Der er mange årsager til, at et selskab ønsker denne pludselige indskydning af kapital, men vigtigst er selvfølgelig de vækstmuligheder, der følger.
Der vil også opstå en stærk tiltrækningskræft i selve det at være børsnoteret, da det er associeret med prestige og kvalitet. Det er til dels fordi børsnoterede selskaber opnår et image som vigtige spillere på markedet, men især også på grund af det kvalitetsstempel, der ligger i den nødvendige struktur og gennemsigtighed, der skal til for at blive (og forblive) børsnoteret. Investorer kan være garanteret en vis professionalisme, så længe et selskab er børsnoteret, og desuden vil de være i stand til at få alle nødvendige detaljer igennem de halv- og helårlige rapporter.
Et børsnoteret selskab vil af ovenstående årsager ofte opleve vækst og forretningsmuligheder. Der vil i mange tilfælde være mulighed for at opkøbe andre virksomheder, og i modsætning til en privat virksomhed vil det have mulighed for at betale med dets aktier. Aktierne tager altså form som en de facto valuta, og selskabet vil behøve færre kroner og ører for at gennemføre handlen. Denne mulighed åbner op for handler, som selskabet førhen ikke havde råd til. Man ser også ofte, at akkumulationen af kapital vil resultere i organisk vækst, nye ansættelser samt udvidelse af aktiviteter. Resultatet og håndteringen af sådan vækst vil være af betydning for selskabets fortsatte værdiansættelse.
Andre fordele
På grund af den øgede mediebevågenhed og interne rapportering (”orden i penalhuset”), vil der være incitament for både ledelsen og medarbejdere til at udføre deres arbejde disciplineret og struktureret. Medarbejdere vil desuden have større forståelse for ledelsens beslutninger og handlinger, da disse udføres mere ude i det åbne end før. Ledelsen, medarbejdere og kunder vil desuden have større tillid til deres arbejdsplads, da en børsnotering er et tegn på kreditværdighed. En børsnotering styrker altså selskabets profil, hvilket gavner både interne og eksterne relationer. Et børsnoteret selskab vil desuden have nemmere og billigere adgang til lånefinansiering i form af bankfinansiering eller erhvervsobligationer.
Et eksempel
Selvom kapitalakkumulering i mange henseende vil være den mest attraktive fordel ved en børsnotering, skal man ikke undervurdere de mere uhåndgribelige aspekter. Dette eksemplificerer Flügger i deres årsrapport fra 2015/16, hvor de i et afsnit om, hvorfor Flügger er børsnoteret, beskriver, at selskabet siden dets børsintroduktion ikke har haft behov for at akkumulere yderligere kapital, men faktisk har reduceret antallet af udestående aktier med 23% igennem aktietilbagekøb. Ledelsen i selskabet vurderer i årsrapporten, at statussen som børsnoteret selskab ”bidrager til markedsføring, professionalismen i ledelsen samt bidrager til at gøre Flügger til en attraktiv arbejdsplads”. Man ser altså her, hvordan de fordele, som mange vil anse for sekundære, er blevet til de væsentligste for Flügger.
Ulemper
Et selskab på vej til at blive børsnoteret står altså foran et væld af både forretningsmæssige og finansielle muligheder, og naturligvis kommer de til en pris. For det første eksisterer der en masse direkte og indirekte omkostninger forbundet med at blive børsnoteret, f.eks. ift. de strenge rapporteringskrav samt den tid, der nødvendigvis må lægges i at servicere investorer. Derudover skal selskabet leve med, at dets værdiansættelse vil være svingende. Kort sagt: går det godt, vil værdien på aktierne stige, og går det modsat dårligt, vil den falde. Hvis et selskab drives kompetent og succesfuldt, vil dets værdiansættelse dog være retvisende over tid. Ydermere vil der være en øget mediebevågenhed, og selskabet må stille sig tilfreds med, at dets problemer er for åbent skue for offentligheden. Allervigtigst står et børsnoteret selskab til ansvar for eksterne investorer, hvilket vil resultere i mindre frihed.
